top of page
VELKOMMEN TIL
HTD FRI FAGSKOLE

Velkommen til HTD Fri Fagskole i Højer – Danmarks første frie fagskole med fokus på teknologi og design. Her bliver du en del af et inspirerende og praksisnært læringsmiljø, hvor du kan udforske dine idéer, udvikle din kreativitet og opbygge kompetencer, der matcher fremtidens uddannelser og arbejdsmarked.
 

På skolen kan du fordybe dig i branchefag som Teknologi, Robot & Design, Spiludvikling & App, Design & Innovation og Keramik & Form. Med engagerede undervisere og samarbejde med erhvervslivet får du undervisning, der er både virkelighedsnær, kreativ og fremadrettet.

 

Den frie fagskole er en erhvervsrettet kostskoleform for unge, der har afsluttet 9. klasse, 10 års skolegang eller er fyldt 16 år. Mindst en tredjedel af undervisningen er praktisk, så du lærer gennem projekter, samarbejde og konkrete opgaver.
 

Du kan samtidig vælge undervisning i dansk, engelsk og matematik, hvor du har mulighed for at gå til FP9 eller FP10 ved skoleårets afslutning.

På HTD Fri Fagskole arbejder vi tæt sammen med erhvervslivet og fagfolk fra branchen, så du får indsigt i virkelige arbejdsprocesser og bliver godt forberedt til videre uddannelse, erhvervsuddannelse eller job.


Vi glæder os til at byde dig velkommen og sammen tage de første skridt mod din fremtid.

639705480_18563241418014558_8764138951276965269_n.jpg
626264877_18558469258014558_5071257085620006315_n.jpg
528693384_18518286187014558_4384850162641451549_n.jpg
640479800_18565960096014558_5756859453795017848_n.jpg
640904333_18565960063014558_5442624580028971137_n.jpg

OM SKOLEN

2db96c_acc95e4a90e14eccaeb8b776602145c3~mv2.jpg
520411160_18514036243014558_8550776832680751596_n.jpg
HDE Keramik 2023-09 L1000762.avif

HTD Fri Fagskole er et sted, hvor du kan udforske din passion for teknologi, design og innovation – samtidig med at du udvikler dig både fagligt og personligt.
 

Undervisningen er projektbaseret og praksisnær, og du arbejder med moderne værktøjer, materialer og teknologier. Gennem hands-on erfaring får du indsigt i de brancher, du måske drømmer om at arbejde i. Du bliver undervist af engagerede lærere og møder professionelle fra erhvervslivet, som giver dig et indblik i de nyeste tendenser og arbejdsmetoder.
 

Her får du både praktisk erfaring, faglig udvikling og et stærkt fællesskab – en kombination der giver dig et solidt fundament til din videre uddannelse og fremtidige karriere.

MØD FORSTANDEREN

Kirsten B. Hansen er grundlægger og forstander for både Højer Design Efterskole og HTD Fri Fagskole.
 

"Her er der højt til loftet – både fysisk og mentalt – og masser af plads til store idéer, nysgerrighed og mod. Vi tror på, at lysten til at eksperimentere og tænke nyt er nøglen til at skabe noget sammen. På skolen møder du dygtige undervisere, og i fritiden bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor alle betyder noget."
 

Kirsten grundlagde Højer Design Efterskole i 2007 i den gamle skolebygning fra 1905. Siden er skolen vokset med flere bygninger og nye kreative faciliteter – blandt andet den tidligere Bonevoksfabrik og Højer Tæppefabrik, som i dag danner ramme om skolens aktiviteter.

Kirsten Boyschau Hansen.avif
494680625_1257898135810944_6070893478251
Screenshot 2024-05-29 at 8_55_33 PM.avif

SKOLENS HISTORIE

IMG_3212.JPG
IMG_2198.JPG
DJI_0927.JPG

Skolens bygninger blev opført i 1905, hvor undervisningen oprindeligt foregik på tysk frem til Genforeningen i 1920. Efterfølgende blev skolen delt i en dansk og en tysk afdeling, hvilket afspejlede den historiske tid i grænselandet.
 

I 1964 blev der bygget en ny og større skole i byen, og de gamle skolebygninger stod herefter tomme. De blev senere overtaget af Højer Tæppefabrik, som i mange år var en af byens vigtigste arbejdspladser og et centralt samlingspunkt for lokalsamfundet.
 

I 2007 åbnede Højer Design Efterskole i de historiske bygninger. Siden er skolen blevet løbende renoveret og udvidet, blandt andet med overtagelsen af nabobygninger som den tidligere Bonevoksfabrik og Højer Tæppefabrik, der i dag danner ramme om undervisning, værksteder og elevaktiviteter.
 

I dag danner de historiske bygninger rammen om både Højer Design Efterskole og HTD Fri Fagskole, hvor fortidens historie møder nutidens kreative og teknologiske undervisning. Her er de gamle rammer blevet omdannet til et levende skolemiljø fyldt med idéer, innovation og fællesskab.

DET GAMLE VÆVERI

Den tidligere Højer Tæppefabrik – også kaldet Det Gamle Væveri – er i dag en vigtig del af skolens faciliteter og historie. Fabrikken var i mange år en central arbejdsplads i Højer og en vigtig del af byens erhvervsliv.
 

Bygningen er i dag nænsomt renoveret og bevaret med respekt for den oprindelige arkitektur. De rå materialer og den industrielle atmosfære giver stedet en særlig karakter, hvor historien stadig kan mærkes i rummene.
 

I dag fungerer Det Gamle Væveri som et moderne samlingspunkt på skolen med multisal, fitnessområde og plads til samlinger, udstillinger, events og foredrag. Her bruges de gamle fabriksrammer til nye formål, hvor elever kan mødes til både bevægelse, fællesskab og kreative aktiviteter.

IMG_9981_JPG.avif
B 573_17_JPG.avif
B 570_5_JPG.avif
bottom of page